Vi havde en stille eftermiddag og aften på denne passantenplaatsen. Vi var ikke alene, der lå et par hollandske både, og vi fik en snak med sejleren på den ene. Han var 80 år gammel, sejlede alene og mente, at dette nok blev hans sidste sæson som sejler. Det satte lidt tanker i gang om, hvor mange oplevelser et langt liv på vandet kan rumme.
Et par gange i løbet af aftenen kom en jolle med seks-syv unge fyre forbi og lagde til. De badede i kanalen, drak en øl og tissede af i hækken. Det var en festlig flok, og da de opdagede, at vi var fra Danmark, begyndte de straks at remse navne på danske fodboldspillere op. Det var både sjovt og hyggeligt, og vi kunne ikke lade være med at smile over deres begejstring.
Dagen i dag startede stille og roligt med morgenmad ombord. Hjemmebagt surdejsbrød og kaffe, ingen stress og ingen faste planer ud over at nyde dagen. Lidt før klokken elleve kastede vi fortøjningerne og sejlede videre mod Dokkum.
Strækningen fra området nord for Leeuwarden og videre mod Dokkum er en rigtig hyggelig kanalrute. Kanalen slynger sig gennem det flade frisiske landskab med grønne marker, små landsbyer og enkelte gårde langs bredden. Solen skinnede det meste af vejen, og en let vind gjorde temperaturen behagelig. Flere steder passerede vi områder med siv og små naturstrækninger, hvor fuglelivet trivedes langs vandet.
Et par gange undervejs sejlede vi direkte gennem små byer, hvor det næsten føltes, som om kanalen var byens hovedgade. Husene lå helt ned til vandet, folk sad på terrasserne med deres kaffe eller frokost, og cyklister og gående fulgte livet på vandet, mens vi stille gled forbi. Det er noget af det særlige ved den stående maste rute – man kommer helt tæt på hverdagslivet i Holland.
Noget andet vi lagde mærke til undervejs, var de mange store bestande af kæmpe bjørneklo langs kanalbredderne. Flere steder stod planterne tæt og højt, så også Holland ser ud til at kæmpe med den invasive plante på samme måde som vi kender det hjemme fra Danmark.
Vi vidste, at der lå en passantenplaatsen cirka en kilometer før Dokkum, og den havde vi sat kurs mod. Lidt før klokken et var vi fremme. Pladsen viste sig at være rigtig hyggelig og lå tæt ved en lille campingplads. På den modsatte side af kanalen gik både heste, køer og nogle får og græssede på markerne. I Danmark ville man nok kalde det ren Morten Korch-idyl.
Så snart vi havde fortøjet Fru Bibi, blev bordet dækket til frokost, og en kold kaj-bajer fandt vej til cockpittet. Endnu en dejlig dag på den stående maste rute var gennemført i godt vejr og i et tempo, hvor der også var tid til at nyde alt det, vi sejlede forbi. Nu kunne vi læne os tilbage og nyde udsigten over markerne, mens roen sænkede sig over endnu en god dag ombord på Fru Bibi.
