Vi havde nogle dejlige dage i Aarhus, hvor Fru Bibi lå i Bådelauget Krogen. Vi har efterhånden døbt stedet “Hyggekrogen”, for der er næsten altid nogen fra Krogen, der sidder og hygger sig i klubhuset, og man skal sjældent gå forbi uden at få en hyggelig snak med på vejen.
Mens vi var i Aarhus, var vi blandt andet på besøg hos noget familie. Vi havde også besøg ombord af Lars, en gammel kollega til Finn. Lars og Finn har tidligere sejlet sammen fra Aalborg til København, så der var selvfølgelig også lidt gamle sejlerhistorier, der skulle vendes. Det var rigtig hyggeligt at se ham igen.
Ved sekstiden i morges smed vi fortøjningerne og satte kursen mod Bønnerup Havn. Solen var allerede fremme, og kun nogle tynde skyer gled hen over himlen. Sådan fortsatte det faktisk hele dagen – en rigtig fin sensommerdag på vandet.
Da vi var kommet ud af Aarhus Havn, satte vi alle sejl, og kort tid efter kunne vi standse motoren. Vinden lå fint på 6–9 m/s, og Fru Bibi fandt hurtigt rytmen under sejl.
Fra Aarhus gik turen ud over Aarhus Bugt med Djurslands kyst foran os. Vi sejlede syd om Helgenæs og videre rundt langs Djurslands østkyst. Her ændrer farvandet karakter. Aarhus Bugts mere beskyttede vand bliver afløst af det åbne Kattegat, og kysten ligger som en lang stribe mod vest, mens der mod øst kun er åbent hav og horisont. I sensommersolen og under de tynde skyer var der et klart og roligt lys over vandet.
Vi fortsatte nordpå langs Djursland, og det meste af dagen kunne vi nyde sejladsen uden motor. Det er nu engang noget særligt, når motoren er stille, og det kun er vinden, vandet langs skroget og de små lyde fra Fru Bibi, man hører.
Lidt før vi var ud for Grenaa, forsvandt vinden imidlertid næsten helt. Sejlene kunne ikke længere holde os ordentligt i gang, så motoren måtte startes igen. Vi fortsatte nordpå for motor, mens solen stadig skinnede gennem de tynde skyer.
Efter Grenaa fulgte vi Djurslands østkyst videre mod nord, inden kursen efterhånden drejede mere mod nordvest og Bønnerup. Omkring kvart over to fik vi øje på vindmøllerne ved indsejlingen til Bønnerup Havn. De er svære at tage fejl af, for de står på hver sin side af havneindsejlingen og fungerer næsten som et stort vartegn for havnen.
Lidt før klokken tre sejlede vi ind mellem vindmøllerne og ind i Bønnerup Havn. Vi fandt hurtigt en god plads, Fru Bibi blev fortøjret, og efter en lang og dejlig sensommerdag på vandet var tidspunktet helt rigtigt til en kold kaj-bajer i cockpittet.
Så sad vi der igen – godt fortøjret, med dagens sejlads bag os og god tid til bare at nyde, at vi var kommet frem.
