Det var en rolig aften ombord på Fru Bibi. Vi sad og hyggede os og nød den fredelige stemning i havnen.
Pludselig tikkede der en besked ind på telefonen:
“Hej, er I i Frederikssund nu?”
Det var Stevie – en gammel klassekammerat til Finn. Selvfølgelig svarede Finn ja. Kort efter kom svaret:
“Jeg er i havnen nu.”
Vi inviterede ham straks ombord, og det blev begyndelsen på et helt særligt øjeblik. Vi satte os til rette og begyndte at tale – ikke om småting, men om livet, om gamle dage, og om alt det, der var sket i de omtrent 50 år, der var gået siden sidst, vi havde krydset hinandens vej. Der var meget at indhente, og samtalen flød naturligt med grin, minder og overraskelser.
Da Stevie sagde farvel og gik i land igen, blev vi siddende lidt og reflekterede over, hvor fantastisk det egentlig var. Alt sammen fordi vi havde skrevet, hvor vi lå til kaj – både på Facebook og i vores sejlerdagbog. Det mindede os om, hvor vigtigt det er at dele, hvor man befinder sig, når man sejler. Ikke bare for planlægningens skyld – men fordi man aldrig ved, hvem der måske kigger forbi og bringer gamle minder med sig.
Nogle gange er det de små ting, der bringer de store øjeblikke med sig.
