Vi havde besluttet os for at sejle til Motala havn, en tur der ville tage os gennem de imponerende sluser i Borenshult – en oplevelse vi havde set frem til med spænding. Slusepersonalet på Göta kanalen starter først kl. 9, så for at være klar i god tid kastede vi fortøjningerne allerede kl. 7:30. Temperaturen var faldet en smule, og det var en behagelig morgen at være på vandet.
Vi sejlede ud på søen Boren, der ligger som et spejl mellem Borensberg og Motala. Søen er omgivet af skov og landlige landskaber, og på denne tidlige morgen lå den nærmest helt stille – som et glasklart tæppe. Det var en af de morgener, hvor man næsten føler, man ødelægger noget ved blot at skære gennem vandet. Vi følte os meget privilegerede over at være netop dér, i det øjeblik.
Efter halvanden times sejlads nåede vi frem til Borenshult, hvor sluserne ventede. Her finder man en slusetrappe med fem sammenhængende kamre – et imponerende syn og en vigtig passage i kanalsystemet. Sammen med en svensk båd blev vi sluset opad. Vi følte os næsten som eksperter nu, og vores båd, Fru Bibi, gled med ro og præcision gennem sluserne.
Fra Borenshult fortsatte vi ad Göta kanalen mod Motala. Strækningen her snor sig roligt gennem skove, enge og små bebyggelser – klassisk svensk kanalidyl. Her kan man virkelig mærke, hvor godt natur og kultur hænger sammen i det gamle kanalsystem.
Klokken 12 passerede vi den sidste bro og gled ind i Motala havn, hvor der var masser af ledige pladser. Vi fik hurtigt fortøjret Fru Bibi og kunne sætte os til rette med en velfortjent frokost og en kold kaj-bajer.
En skøn dag rigere – med god sejlads, flot vejr og endnu en oplevelse på Göta kanalen til mindesamlingen.
