Det hele begyndte med en plan om at tage turen til Ljungsbro Malgors. Men da vi stod klar, mente Birthe, at det ville blive for kort en tur – og hun havde jo ret. I stedet blev kursen ændret, og vi satte af sted mod Borensberg. Et godt valg, skulle det vise sig.
Lidt over klokken otte blev vi lukket gennem de første sluser. Vi var de eneste, der skulle med igennem på det tidspunkt, så der var god plads og en særlig ro i sluserne. På turen ventede os fire dobbeltsluser og en enkeltsluse, og vi gled stille af sted gennem et utal af små, idylliske broer.
Undervejs passerede vi også to aquadukter – det var en fascinerende oplevelse. En aquadukt er kort fortalt en slags bro, der fører en vandvej over en vej eller en jernbane. Her sejlede vi altså højt oppe, mens biler og busser passerede nedenunder – en lidt surrealistisk følelse.
Turen føltes som vores helt egen. Göta kanalen lå fredelig hen, og langs bredden snoede en sti sig gennem landskabet. Af og til kom cyklister forbi – nogle vinkede venligt, andre stoppede op og tog billeder af os og Fru Bibi. Mellem Berg og Borensberg, særligt langs Norrebysjöen, er kanalen omgivet af bløde, grønne bakker og spejlblanke vandspejle – en helt særlig ro og skønhed fylder området.
Den sidste sluse før Borensberg var en manuel én af slagsen. Det var spændende at se, hvordan slusepersonalet brugte de gamle håndtag, og hvordan børnene på land fik lov til at hjælpe med – det gav både smil og stemning.
Omkring middagstid nåede vi frem, lagde til og fik fortøjret Fru Bibi. Frokosten blev nydt med en velfortjent kaj-bajer, mens vi snakkede om, hvor smuk turen havde været – og temperaturen? Lige tilpas. En mindeværdig tur på Göta kanalen.
