Vi vågnede op i den lille, fredelige havn i Vassbacken, en charmerende og stille perle langs Göta Kanal. Her var ikke meget andet end det nødvendige – en lille sanitetsbygning, en hyggelig café/restaurant, som også fungerede som information for den nærliggende campingplads. Havnen var især populær blandt autocampere, og vi bemærkede, at der næsten altid holdt nogen og betragtede os “danske sejlere” med nysgerrige blikke.
Vi var dog enige om, at det var tid til at sejle videre – eventyret kaldte. Klokken ni blev trosserne kastet, og vi satte kursen mod Töreboda, hvor der ventede lidt mere byliv og vigtigst af alt: indkøbsmuligheder.
Turen langs Göta Kanal var som altid betagende. Mellem Vassbacken og Töreboda snoede kanalen sig som et grønt bånd gennem det svenske landskab – stille, frodig og med idylliske bredder dækket af vilde blomster, gamle træer og enkelte røde hytter, der spejlede sig i vandet. Vejret var venligt stemt: tørvejr med en blanding af sol og skyer og omkring 21 grader – perfekt sejlervejr.
Der var ingen sluser på dagens strækning, kun nogle få broer, som nærmest virkede til at åbne sig ved synet af os. Det føltes næsten som om, vi havde forkørselsret på kanalen. Kun den sidste bro havde faste åbningstider, men også den forløb uden problemer.
Efter cirka halvanden times fredelig sejlads nåede vi Töreboda og fandt en god plads lige uden for sanitetsbygningen – en strategisk position med kun 50 meter til baderummet. Fru Bibi blev fortøjret sikkert, og som traditionen byder, blev det tid til en velfortjent kaj-bajer, inden byen skulle udforskes nærmere.
Töreboda ventede, men først lod vi roen fra Göta Kanal synke lidt ind.
