Efter en vidunderlig aften i Norrkvarn, hvor Göta Kanalen lå som et spejl og reflekterede de høje træer langs bredden, var det tid til at sejle videre. Klokken var knap ni, da vi bemærkede, at slusekammeret blev fyldt med vand. Vores næste etape krævede nemlig, at vi sejlede ind i en allerede fyldt sluse for derefter at blive sænket ned – et signal om, at afgangen nærmede sig.
Vi ventede små fem minutter, mens vandet steg i kammeret. Så gik broen op, og vi kunne roligt glide ind i slusen. Turen denne dag var kort, blot knap to sømil, men alligevel bød den på to sluser og et par broer.
At sejle på denne del af Göta Kanalen føltes som at bevæge sig gennem en grøn allé; høje træer stod ranke på begge sider, og landskabet omkring mindede mest af alt om åbne, danske marker.
Efter omtrent en times sejlads nåede vi Lyrestad, hvor Fru Bibi blev fortøjret sikkert ved kajen. Vi kiggede på hinanden – skulle vi mon have en lille kajbajer? Svaret var indlysende: naturligvis skulle vi det.
