Efter at vinden havde lagt sig, var det tid til at sætte kursen længere ind i Limfjorden. Dagens mål var Amtoft Lystbådehavn – en lille og hyggelig havn i fjorden, omgivet af fredelig natur og med en stille atmosfære, der indbyder til afslapning.
Lidt i ni forlod vi Nibe. Birthe tog roligt roret og styrede Fru Bibi sikkert ud gennem sejlrenden. Vinden var svag, men dog tilstrækkelig til, at det kunne betale sig at sætte sejlene. Finn hejste storsejlet allerede på vej ud, og da vi kom ud i Nibe Bredning, kom forsejlet også op. Motoren måtte dog køre videre et stykke endnu – vinden var simpelthen for let til, at vi kunne slippe helt for dens brummen.
Ved Aggersundbroen måtte vi vente på åbningen. Forsejlet blev taget ind, og vi kredsede stille rundt med motor og storsejl, indtil broen gik op. Kort efter, da vi var igennem, kom forsejlet atter op, og endelig kunne motoren stoppes. Det var en lettelse at glide lydløst frem gennem fjorden, kun ledsaget af vandets skvulp og sejlene, der fangede den svage vind.
Turen gennem Limfjorden viste sig fra sin smukkeste side. Solen stod højt og varmede hele dagen, og udsigten over bredningerne var betagende. Fra Nibe Bredning åbnede fjorden sig vidt og stille, og videre gennem Løgstør Bredning blev oplevelsen endnu større – her er fjorden bred, lys og levende, et sted hvor himmel og vand næsten smelter sammen.
Først på eftermiddagen nåede vi Amtoft. Klokken nærmede sig tre, da Fru Bibi lå godt fortøjret i havnen, og vi kunne sætte os i cockpittet. Her nød vi en velfortjent kold kaj-bajer, mens roen sænkede sig over dagen og fjorden lå blank i eftermiddagssolen.
