Efter et par dage i Doverodde, hvor vi blandt andet nød en løbetur i de smukke omgivelser og besøgte SMK Thy hvor vi så udstillingen “Rejsen fra Paris”, var det tid til at sejle videre.
Med vandstanden næsten tilbage til normalen kunne Fru Bibi roligt glide ud af Doverodde havn uden at røre bunden. Storsejlet blev sat, og vi sejlede for både sejl og motor, da vinden stod lige imod. Sådan fortsatte vi til Kås Bredning. Her er Limfjorden præget af åbne vidder, lavvandede områder og et roligt fjordlandskab, hvor horisonten synes at smelte sammen med himlen.
Ved Kås bredning ændrede vi kurs mod vest, satte alle sejl og standsede motoren. Det blev en stille og rolig sejlads mod Oddesundbroen. Denne strækning af Limfjorden er smuk og mere markeret i formen, med fjorden, der snævrer ind og får et mere dramatisk udtryk, især når man nærmer sig broen.
Forsejlet blev taget ned for at tage lidt fart af Fru Bibi, og motoren blev startet for en sikkerheds skyld. Men heldet var med os – broens åbningstid passede perfekt, og vi gled igennem og videre ud i Nissum Bredning. Her åbnede fjorden sig igen i et bredt, næsten havagtigt landskab, hvor vinden frit kan tage fat, og hvor vand og himmel spiller sammen i store åbne flader.
Efter et par timer nåede vi indsejlingen til Lem Vig. Fjorden smyger sig ind mellem bakkerne, og udsigten er særdeles smuk – en kombination af vand, grønne skråninger og den rolige vig, der næsten føles som en lille skjult perle.
Inde i Lemvig Havn fandt vi en god plads langskibs. Det vakte minder fra sommerens tur gennem Göta-kanalen – nu lå Fru Bibi næsten midt i byen. Lemvig viste sig at være lige så hyggelig, som vi havde fået fortalt, med sin bynære havn og charmerende atmosfære.
Vi satte os i cockpittet, åbnede en kaj-bajer og nød øjeblikket. Samtalen gled naturligt hen på, hvor privilegerede vi var – at vi lige havde sejlet gennem noget af det smukkeste, Limfjorden kan byde på. Ja, det er virkelig dejligt at være dansker.
