Vi havde egentlig planlagt at sejle til Thyborøn, men Lemvig viste sig at være så hyggelig, at vi besluttede at blive en dag mere. Vejrudsigten meldte samtidig om kraftig vind og regn fra lørdag, så vi lagde en ny plan: Aalborg skulle vi nå senest fredag. Næste etape gik derfor til Struer Havn.
Klokken 08:15 forlod vi kajen. Vi havde timet afgangen, så vi kunne nå igennem Oddesundbroen kl. 11:15. Oddesundbroen er en kombineret vej- og jernbanebro, der forbinder Thyholm med resten af Jylland – en karakteristisk blåbro, der åbner sig for skibstrafikken.
Turen gennem Nissum Bredning blev en kamp mod vinden. Stiv modvind betød, at vi måtte nøjes med motoren på dette stræk. Klokken 10:40 kaldte Finn brovagten på VHF-radioen for at sikre sig, at broen ville åbne som planlagt. Det gjorde den – men brovagten advarede samtidig om, at der var dykkere i vandet i klapfaget. Vi kunne dog sagtens passere, så længe vi viste hensyn.
Kort efter broen satte vi kursen mod syd, hev sejlene op og kunne endelig slukke motoren. Turen fortsatte igennem Venø Sund, et smalt og fredfyldt stræde i Limfjorden, hvor landskabet folder sig ud med marker og små bakker langs bredderne. Her hilste vi på den lille Venøsund Færge, en af landets ældste bilfærger, der stadig sejler den korte forbindelse mellem Venø og fastlandet.
Lidt længere fremme, lige før vi gled ud i Venø Bugt, mødte vi Venøfærgen – den større færge, der forbinder øen Venø med Kleppen. Venø Bugt selv bredte sig foran os som et åbent vandspejl, et roligt område omgivet af grønne kyster og med god plads til at sejle i friske vindpust.
Omkring middagstid nåede vi Struer. Vi fandt en fin plads til Fru Bibi, fik hende fortøjret, og så var det tid til frokost og en velfortjent kaj-bajer. Herefter ventede dagens næste eventyr: at udforske Struer.
