Vi havde besluttet, at næste stop på turen skulle være Løgstør – den lille muslinge- og fjordby med en hyggelig havn og en stærk maritim stemning.
Lidt over otte kastede vi fortøjringerne, og en let vind hjalp os elegant rundt i havnen. Storsejlet kom hurtigt op, og vi satte kursen mod Venø Bugt – i første omgang med både sejl og motor. Da vi havde passeret Venøfærgen og var kommet ind i bugten, rullede vi forsejlet ud og standsede motoren. Vinden var som skabt til os, og båden gled perfekt fremad i solskinnet.
Sejladsen gennem Limfjorden er noget helt særligt. Fra Venø Sund fortsatte vi ind i Kås Bredning, hvor fjorden åbnede sig, og udsigten blev vidstrakt. Vi passerede Glyngøre, gled videre op langs den frodige ø Fur med sine stejle molerskrænter og satte kursen mod Livø, der lå grøn midt i fjorden. Herfra fortsatte vi ind i Løgstør Bredning, hvor fjorden atter bredte sig, og man virkelig fornemmede Limfjordens særlige stemning af åbenhed og ro.
Kort efter at Fur forsvandt agterude, døde vinden desværre helt. Motoren måtte i gang igen for at holde farten, og sådan fortsatte vi det sidste stræk. Da vi nærmede os sejlrenden ind til Løgstør, tog vi sejlene ned, og lidt i fire kunne vi lægge til kaj.
Snart sad vi på dækket af Fru Bibi med en iskold kaj-bajer i hånden og snakkede om dagens tur. Solen skinnede, vi havde haft vind i sejlene det meste af vejen, og stemningen var lige så lys og let som efterårsvejret. Endnu en påmindelse om, hvorfor sejlads på Limfjorden er noget helt særligt.
