Fru Bibi bliver i vandet denne vinter. Vi har besluttet, at hun ikke skal på land, og det betyder, at vi næsten dagligt kigger forbi for at se til hende. Fortøjringerne skal holde, og der skal være tørt om bord – også når vinteren viser tænder.
Inden kulden for alvor satte ind, sørgede vi for at tømme ferskvandstankene, sikre dieselen mod dieselpest og gøre alt frostsikkert. Det giver ro i maven, selv når temperaturen kryber nedad.
Nogle dage er besøget mere besværligt end andre. I dag måtte Finn bane sig vej gennem omkring 30 cm sne for overhovedet at komme om bord – en noget speciel oplevelse, men også lidt smilfremkaldende. Fru Bibi tog det hele i stiv arm. Alt var, som det skulle være, og båden havde det godt.
Nu venter vi bare på, at foråret igen melder sin ankomst. Ventetiden bruger vi på at drømme og planlægge – sejlturen i 2026 tager langsomt form, mens vinteren passer sig selv udenfor.
