Klokken var lidt over fem, da vi forlod Cuxhaven og satte kurs mod Yachthafen Norderney. Vi sejlede ved næsten højvande, så der var meget lidt strøm, da vi kom ud i Elben, og vi satte sejl med det samme. Morgenlyset lå stille over vandet, og det føltes som en af de morgener, hvor alting bare gled roligt i gang.
Farvandet fra Cuxhaven mod Norderney er noget helt særligt. Først følger man den brede Elbmunding, hvor fragtskibene glider majestætisk forbi i de dybe render, mens tidevandet hele tiden mærkes under båden. Længere ude åbner Nordsøen sig med det flade horisontlys og de lange dønninger, og man mærker for alvor overgangen fra flod til hav. Området omkring de østfrisiske øer kræver respekt med sine banker, tidevandsrender og skiftende dybder, men samtidig er det et smukt og levende farvand, hvor hav og himmel næsten flyder sammen.
Efter en times tid hørte vi pludselig i VHF-radioen: “Fru Bibi, Fru Bibi.” Vi svarede, og det viste sig at være vores hollandske nabo fra havnen i Cuxhaven, som vi havde snakket en del med dagen før. Han ville bare ønske os god rejse. Sådan en hilsen midt ude på vandet kan virkelig varme — vi kunne ikke lade være med at smile lidt for os selv.
På vej ud af Elben fik vi strømmen med os, og op til tre knob gav den. Det kunne mærkes på farten. Da vi kom ud i Nordsøen, blev Birthe ringet op af vores datter, og de snakkede sammen længe. Det er nu noget særligt at høre nyt hjemmefra, mens man sidder midt mellem himmel og hav.
Et par timer før Norderney tog vinden til, og samtidig blev vanddybden mindre. Det gav flere bølger, og en overgang blev dækket skyllet godt over med saltvand. Indtil da havde vi ellers haft solskin og meget lidt vind, så kontrasten kunne mærkes. Men sådan er Nordsøen — rolig det ene øjeblik og mere barsk det næste.
Yachthafen Norderney ligger godt beskyttet bag digerne på øens østlige side og er en hyggelig og levende havn midt i Vadehavets særlige landskab. Her mødes tursejlere fra mange lande, og stemningen er afslappet og hjælpsom. Man mærker straks den særlige ø-ro, når man sejler ind mellem pælene og får fortøjret efter en dag på Nordsøen.
Inde i havnen stod et par tyske sejlere og pegede os hen til en ledig plads, og de var så søde at hjælpe os på plads. Den slags gør altid ankomsten lidt ekstra god. Efter et besøg hos havnemesteren blev det endelig tid til en dejlig kold kaj-bajer. Vi var i havn omkring klokken 17, trætte på den gode måde og glade for endnu en dag på havet.