Efter en lidt urolig nat i Brunsbüttel vågnede vi flere gange ved lyden af store skibe, der blev lukket gennem slusen ud til Elben. Fru Bibi lå fortøjet et par hundrede meter fra slusen, så vi fandt hurtigt ud af, hvor meget et containerskib eller en olietanker egentlig larmer, når de langsomt bliver manøvreret ind i slusen. Der var motorstøj, hornsignaler og vand, der skyllede rundt mellem slusevæggene det meste af natten.
Sluserne i Brunsbüttel er imponerende store. Her mødes Kielerkanalen og Elben, og der er konstant trafik med fragtskibe, tankere og mindre fartøjer. Det hele foregår roligt og kontrolleret, men man føler sig alligevel ret lille i en lystbåd ved siden af de store handelsskibe.
Klokken 05:30 smed vi trosserne og sejlede hen til ventepladsen for lystbåde. Kort tid efter begyndte et af slusens signallys at blinke grønt. Et mellemstort fragtskib begyndte at sejle ind i slusen, og vi lagde os et stykke bag det og håbede på, at vi også kunne komme med ind.
Straks efter at fragtskibet var på plads, fik vi signal til at sejle ind – det hvide blinkende lys. Vi sejlede ind ved siden af fragtskibet og fortøjrede Fru Bibi til slusevæggen. Nu var vi på vej.
Vi havde planlagt turen sådan, at vi kom ud på Elben ved højvande, og der gik ikke længe, før vi fik strømmen med os. Omkring tre en halv knobs medstrøm gjorde en stor forskel, og vi kom hurtigt vestpå mod Cuxhaven.
Elben er bred og travl på strækningen fra Brunsbüttel til Cuxhaven. Flere steder føles floden næsten som åbent hav med store sandbanker, kraftig strøm og mange store skibe på vej mod Hamborg. Langs bredderne lå grønne diger, små byer og enkelte fyrtårne, og i morgensolen så det hele ekstra flot ud. Vi nød især at følge de store containerskibe, som passerede os i sejlrenden.
Da vi nærmede os Cuxhaven, kunne vi tydeligt mærke strømmen. For at komme ind i Cuxhaven Yachthafen måtte vi sejle sidelæns mod strømmen for at ramme indsejlingen. Vi havde snakket om det på forhånd, men det virkede stadig lidt mærkeligt at gøre i praksis.
Fru Bibi fik ekstra gas for at holde kursen, og langsomt arbejdede vi os ind mod havnen. Et par hundrede meter før indsejlingen så vi en båd på vej ud. Vi gav et trut i hornet for at vise, at vi var på vej ind, og den anden skipper ventede pænt på os. Det var godt sømandskab.
Så snart vi kom indenfor molerne, blev vandet roligere, og vi kunne rette båden op igen.
Cuxhaven Yachthafen er en god og velbeskyttet marina tæt på Elben. Havnen er populær blandt sejlere, der enten er på vej ud i Nordsøen eller kommer derfra. Selvom man ligger trygt i marinaen, kan man stadig følge den store skibstrafik ude på floden.
Allerede ved 9-tiden lå vi fortøjet i havnen. Vi fandt en god plads, fik styr på båden og kunne endelig sætte os med en velfortjent kaj-bajer.
