Tippet holdt stik. Sporthafen Wik viste sig at være en rolig og behagelig havn, især sammenlignet med havnene længere inde i Kiel. Den eneste ulempe er, at der er et stykke vej ind til centrum, men til gengæld fik vi en stille nat.
Da vi senere på ugen får besøg hjemmefra, havde vi besluttet at sejle til Marina Wassersleben ved Flensburg-Harrislee allerede i dag. Vejrudsigten lovede op til 15 m/s dagen efter, så lidt før klokken fem kastede vi fortøjningerne og gled stille ud på en helt fantastisk sommermorgen.
Solen var netop ved at stå op over Kiel Fjord og farvede himlen i varme nuancer af guld og rosa. Vandet lå næsten spejlblankt inde i fjorden, og lyset fik de grønne skråninger, skovene og de små byer langs kysten til langsomt at vågne. Det er svært ikke at blive i godt humør, når en sejldag begynder på den måde.
Den sidste halve time gennem fjorden kunne vi sætte sejlene og standse motoren. Stilheden sænkede sig med det samme, kun afbrudt af bølgernes sagte klukken mod skroget. Det er netop de øjeblikke, der minder os om, hvorfor vi elsker at sejle.
Hele dagen skinnede solen fra en næsten skyfri himmel, og vinden lå mellem 4 og 8 m/s – perfekte forhold til en lang sommerdag på vandet.
Da vi kom ud af Kiel Fjord, mødte vi stik modvind. Motoren blev startet igen, forsejlet blev taget ned, mens vi lod storsejlet blive oppe. På den måde lå Fru Bibi roligt i bølgerne, og sejladsen blev langt mere behagelig.
Strækningen fra Kiel Fjord mod Flensborg Fjord summede af sommerliv. Lystbåde var overalt – små dagsejlere, større turbåde og familier på ferie, der alle nød det gode vejr. Efterhånden som vi nærmede os Flensborg Fjord, blev søen roligere, og bølgerne aftog.
Flensborg Fjord er altid en fornøjelse at sejle ind i. Landskabet på begge sider er blevet markant grønnere siden vi sejlede her i foråret. Træerne står nu med tætte kroner, markerne lyser grønt, og flere steder virker kysten næsten helt forandret. Sommeren har virkelig sat sit præg på fjorden.
Her var der også masser af aktivitet. Især sejlbåde fyldte fjorden, og Birthe talte på et tidspunkt over 30 både, som kunne ses på én gang. Indimellem var det næsten svært at afgøre, om bådene vi mødte, sejlede samme vej som os eller kom imod os. I sådanne situationer er det en stor fordel, at vi er to om bord. Vi hjælper hinanden med at holde udkig og navigere, og det giver både ro og tryghed.
Halvvejs inde i fjorden pakkede vi sejlene og nød den sidste del af turen for motor. Efter omkring ti timers sejlads gled vi ind i Marina Wassersleben.
Vi fortøjrede Fru Bibi, så os tilfredse omkring og kunne konstatere, at endnu en dejlig sejldag var veloverstået. Så var der kun én ting tilbage – en velfortjent, kold kaj-bajer i eftermiddagssolen.
