Vinterklargøring af Fru Bibi – nu må vinteren gerne komme

Offentliggjort den 15. november 2026 kl. 15.50

Når sejlsæsonen går på hæld, og dagene bliver kortere, er det tid til at gøre Fru Bibi klar til vinteren. Det er altid lidt vemodigt at tage hul på vinterklargøringen, for det betyder jo, at der går nogle måneder, før vi igen kan sætte sejl og stævne ud på nye eventyr.
Der findes sikkert lige så mange måder at vinterklargøre en sejlbåd på, som der findes sejlere. Vi har efterhånden fundet frem til nogle rutiner, der fungerer godt for os. Det er ikke nødvendigvis den eneste rigtige måde, men det er sådan, vi gør ombord på Fru Bibi.

Sejlene kommer af – helst i tørvejr
Vi begynder med at tage sejlene af. I år var vi usædvanligt heldige med vejret. En dag med vindstille, høj sol og helt tørre sejl. Bedre betingelser kan man næsten ikke ønske sig.
Vi kunne tage sejlene ned og brede dem ud på en tør plads på havnen, hvor der var god plads til at folde dem pænt sammen.
Sådan er det bestemt ikke hvert år. Vi har flere gange været nødt til at tage fugtige sejl ned og efterfølgende finde et tørt sted, hvor de kunne ligge og tørre. Og når de store sejl skal foldes på begrænset plads, kan det godt blive en udfordring.
Det er nok en af de situationer, hvor vores ægteskab for alvor bliver sat på prøve. For hvordan var det nu lige, sejlet skulle foldes, og hvem var det egentlig, der skulle holde i hvilken ende? Heldigvis plejer vi at blive gode venner igen, inden det sidste sejl er pakket væk.

Motoren får frisk olie
Vi skifter også motorolie om efteråret.
Den vane fik vi, da Fru Bibi fik ny motor. For at bevare garantien skulle vi dokumentere, at olien var blevet skiftet, og hvor mange timer motoren havde gået.
Det er en rutine, vi har holdt fast i, også efter garantiperioden.
Vi starter med at lade motoren køre varm. Når olien bliver varm, bliver den mere tyndtflydende og dermed lettere at pumpe ud. Derefter suger vi den gamle olie op og fylder frisk olie på.
Det er rart at vide, at motoren står med frisk olie vinteren over, og at den del af arbejdet allerede er klaret, når foråret kommer.

Dieseltanken fyldes helt op
Inden vinteren sørger vi altid for, at holdingtanken er tømt, og at dieseltanken er fyldt helt op.
Vi fylder dieseltanken for at mindske risikoen for kondensvand og dermed også risikoen for det, man kalder dieselpest.
Dieselpest er ikke en sygdom, men en fælles betegnelse for mikroorganismer, blandt andet bakterier og svampe, som kan vokse i brændstofsystemet, når der er vand til stede. De kan danne en slimet masse, som i værste fald tilstopper brændstoffiltre og giver problemer med motorens brændstofforsyning.
Og det er bestemt ikke noget, vi har lyst til at opleve, når vi en dejlig forårsdag skal ud at sejle.
En fyldt tank kan mindske kondensdannelsen, men det er ikke nogen garanti mod dieselpest. Derfor er det også vigtigt at holde øje med eventuelt vand i brændstoffet.

Alt ferskvand skal ud
Fru Bibi har to ferskvandstanke, og begge bliver tømt helt, ligesom vi tømmer vandvarmeren.
Vi har efterhånden fundet en metode, der fungerer rigtig godt for os. Vi bruger ganske enkelt en vandstøvsuger.
Når alle vandhaner er åbne, og overtryksventilen på vandvarmeren også er åbnet, kan vi ved hjælp af vandstøvsugeren suge det resterende vand ud af slanger og rør.
Det er faktisk overraskende, hvor meget vand der kan gemme sig i systemet, selvom tankene tilsyneladende er tomme.
Vi vil helst undgå at opdage en frostsprængt slange eller en utæt samling, når vi igen fylder vand på til foråret.

Brusehovedet – en erfaring rigere
Der er også nogle småting, vi efterhånden har lært at huske. En af dem er brusehovedet ved badeplatformen.
Det skruer vi altid af og tager med hjem.
Det har vi nemlig lært på den lidt dyre måde. Et år lod vi det sidde vinteren over, og det skulle vi ikke have gjort. Selvom vi havde tømt vandsystemet, var der åbenbart en lille smule vand tilbage i brusehovedet. Da frosten kom, udvidede vandet sig, og brusehovedet revnede.
Sådan lærer man jo hele tiden noget nyt som bådejer. Nogle erfaringer er bare lidt dyrere end andre.

Frostsikring af motoren
Frostsikringen er et helt kapitel for sig, og her er vi ekstra omhyggelige.
Vi begynder med motorens søvandskøling.
Først afmonterer vi slangen, der normalt fører søvand frem til søvandspumpen. Slangen stikker vi ned i en spand, som løbende bliver fyldt med ferskvand fra en vandslange.
Derefter starter vi motoren og lader den køre nogle minutter, mens den bliver kølet med ferskvand fra spanden. På den måde får vi skyllet salt og urenheder ud af søvandssystemet.
Så standser vi motoren og fylder frostvæske i spanden.
Motoren startes igen, og nu suger søvandspumpen frostvæsken gennem kølesystemet. Vi holder øje med udstødningen, og når vi kan se, at frostvæsken kommer ud sammen med kølevandet, standser vi motoren.
Til sidst monterer vi slangen igen og fylder frostvæske i søvandsfilteret.
Vi bruger naturligvis en frostvæske, der er egnet til formålet, og sørger for, at blandingen giver tilstrækkelig frostbeskyttelse.
Så kan motoren få lov at holde vinterpause.

Propellen kommer også af
Vi afmonterer også propellen, inden Fru Bibi skal holde vinterpause.
Det gør vi først og fremmest som tyverisikring. En propel repræsenterer efterhånden en ganske pæn værdi, og når båden står på land hele vinteren, vil vi helst ikke risikere, at den pludselig får nye ejere.
Det tager ikke alverden at afmontere den, og så kan den ligge sikkert opbevaret, indtil vi igen skal i vandet.

Toilettet skal også frostsikres
Toilettet er et andet sted, hvor vi ikke tager nogen chancer med frosten.
Vi begynder med at hælde egnet frostvæske i toiletkummen og pumpe det ud gennem afløbet og skroggennemføringen. Vi sørger også for at pumpe noget op i holdingtanken, så de tilhørende slanger og installationer bliver beskyttet.
Derefter skal vi have frostsikret den del af systemet, hvor toilettet normalt tager søvand ind.
Vi indstiller toilettet til at skylle med søvand og går udenfor båden. Her fører vi en slange ind gennem skroggennemføringen til toilettets søvandsindtag.
Den anden ende af slangen placerer vi i en beholder med frostvæske.
Nu aktiverer vi toilettets skyllefunktion, indtil vi kan se, at frostvæsken kommer ind i toiletkummen.
På den måde får vi også frostsikret søvandsindtaget og de slanger, der ellers kunne stå med vand vinteren over.
Det er måske ikke den mest spændende del af livet som sejler, men det er bestemt en af de opgaver, der er rare at have overstået.

En ordentlig omgang rengøring
Når de tekniske ting er klaret, går vi i gang med rengøringen.
Dæk, ruf og det meste af tovværket bliver vasket med Rodalon for at forebygge alger og grønne belægninger.
Det er et arbejde, der godt kan tage sin tid, men det er dejligt at få fjernet sæsonens snavs, inden vinteren for alvor sætter ind.
Og så er det jo altid lidt mere motiverende at gå i gang med forårsklargøringen, når båden allerede er nogenlunde ren.

Hynder, madrasser og fugt
Indvendigt gør vi også Fru Bibi klar til de kolde måneder.
Vi lader både hynder og madrasser blive ombord, men stiller dem på højkant, hvor det er muligt. På den måde kan luften bedre cirkulere omkring dem, og vi mindsker risikoen for, at fugten samler sig.
Topmadrasserne tager vi dog med hjem, hvor de kan opbevares tørt vinteren over.
Fugt er noget af det, vi holder godt øje med. En båd kan hurtigt blive klam indvendigt, når temperaturen skifter, og luften står stille.
Derfor har vi en affugter ombord, som vi tænder en gang imellem, når vi er ved båden. Den hjælper med at holde luftfugtigheden nede, så vi undgår den tunge, fugtige luft og forhåbentlig også mug og dårlig lugt.
Det er nu engang rarere at komme ned til en tør og frisk båd, når foråret melder sin ankomst.

Fru Bibi får sin vinterfrakke på
Til allersidst kommer vinterkalechen på.
Den syede Finn selv for et par år siden, og den har vist sig at være en rigtig god investering i både tid og materialer.
Det er en grå kaleche uden vinduer, som kun dækker cockpittet. Den beskytter mod regn, sne og snavs og betyder samtidig, at vi ikke skal bruge nær så meget tid på rengøring, når foråret nærmer sig.
Når kalechen er spændt fast, og vi har gået den sidste runde ombord for at kontrollere, at alt er, som det skal være, kan vi endelig sige, at Fru Bibi er klar til vinteren.
Det er altid en lidt mærkelig fornemmelse. For ikke så længe siden var båden vores hjem på vandet, fyldt med oplevelser, nye havne og lange dage under sejl. Nu ligger hun stille og venter på, at dagene igen bliver længere.
Men sådan er livet som sejler også. Hver årstid har sine opgaver og sin charme.
Og selvom Fru Bibi nu er gjort vinterklar, bliver hun bestemt ikke glemt. Vi kigger jævnligt forbi og ser til hende. Det er jo trods alt vores lille hjem på vandet.
Og mon ikke vi allerede inden jul begynder at tale om, hvor turen skal gå hen næste gang?

For vi har jo tiden – og heldigvis kommer der altid et nyt forår.