Vi forlod Kalmar ved 6-tiden om morgenen. Der er noget ganske særligt ved at sejle ud af en havn, mens byen stadig sover – alt er stille, og vi havde havet for os selv. Solen stod højt på en skyfri himmel.
Kursen var sat mod Oskarshamn Ernemar, som vi havde hørt skulle være en meget hyggelig havn. I stedet for at tage den direkte rute havde vi planlagt en tur ind gennem skærgården nord for Kalmar. Skærgården her er smuk og varieret, med små, frodige øer, klippeskær og smalle sunde, hvor havet bugter sig stille ind mellem holmene. Det er et sandt paradis for sejlere.
Vi sejlede et godt stykke tid i skærgården, da Finn pludselig råbte op og pegede mod himlen. Lige over Fru Bibi svævede en majestætisk havørn helt lydløst. Den fløj roligt hen over os – et syn vi sent vil glemme.
Ved Runnö sejlede vi igen gennem skærgården og indenom øen. Skærgården ved Runnö er mere åben og lys, med lave klippeøer, der rejser sig fra det blanke vand og grønne småskove, som giver et fredfyldt indtryk.
Ved 14-tiden var vi fremme i Oskarshamn Ernemar. Vejret var stadig strålende, og vi kunne lægge til i den lille hyggelige havn. Oskarshamn Ernemar er en charmerende havn med en afslappet stemning, velholdte faciliteter og hyggelige omgivelser – perfekt til et par rolige dage.
Vi fandt en god plads, betalte havneafgiften og fejrede ankomsten med en velfortjent kaj-bajer på dækket. Vi blev hurtigt enige om at blive her et par dage. Dels fordi havnen og området er så hyggelige, dels fordi det varslede blæsevejr gør det rart at ligge sikkert fortøjret i havn.
Så her ligger vi – med udsigt til et par stille dage i godt selskab.
NB: Foto af havørn er et vi fandt på internettet.
