Efter flere dages planlægning og spekulationer om, hvordan vi bedst skulle håndtere sluserne, oprandt dagen endelig: vi skulle begive os ud på Göta kanalen! Spændingen var til at tage og føle på – og ærligt talt også lidt nervøsitet. Vi havde hørt meget om sluserne, men nu skulle vi selv prøve kræfter med dem.
Morgenen begyndte i Stegeborg, hvor vi først måtte tanke op. Klokken var lidt over 10, da vi satte kursen mod Mem – kanalens begyndelse. Undervejs gjorde vi Fru Bibi klar til det forestående sluseeventyr. Vi havde på forhånd besluttet os for at lægge til i styrbord side, så fenderne blev flyttet, fenderbrædderne monteret, og de lange fortøjninger fundet frem. Alt var forberedt – og spændingen steg i takt med, at vi nærmede os Mem.
Vel ankommet til Mem fortøjrede vi båden og gik op til kanalens kontor. Her blev vi mødt af utroligt venligt og hjælpsomt personale, som med stor tålmodighed forklarede os, hvordan man gebærder sig i sluserne – og måske endnu vigtigere, hvordan man ikke gør. Den varme velkomst og de gode råd fik hurtigt nervøsiteten til at forsvinde. Nu følte vi os faktisk ret godt rustet!
Lidt over middag kom en af kanalens hjælpere og fortalte, at det nu var vores tur. Vi skulle sluses sammen med tre andre både – og vi skulle først ind. Det var en tryghed i at vide, at Birthe kunne gå på land og tage sig af fortøjningerne, mens hjælperne konstant guidede os med instruktioner og ro. Første slusning gik som smurt – og pludselig var vi på Göta kanalen!
Strækningen fra Mem til Söderköping er ikke lang, men den er stemningsfuld. Kanalen snor sig stille gennem det smukke, svenske landskab med grønne bredder og hyggelige små hytter, der dukker op her og der. Vandet er roligt, fuglene synger, og det føles næsten, som om tiden står stille. Undervejs skulle vi gennem to sluser mere, men nu havde vi fået styr på rutinen – vi gjorde bare “som vi plejede”.
Da vi nåede Söderköping, fandt vi en god plads langs kajen. Fru Bibi blev fortøjret, og vi kunne endelig læne os tilbage med en velfortjent kaj-bajer. Vi var i gang. Göta kanalen havde budt os velkommen – og vi glædede os allerede til næste etape.
