Vejrudsigten lovede frisk vind fra nord-nordøst sidst på formiddagen – helt op til 14 m/s – og da vi vidste, at Läckö havn netop bliver urolig i den slags vejr, tog vi beslutningen tidligt: vi ville søge mod Spiken i stedet. Her ligger man godt i læ, og vinden får ikke samme fat.
Det blev en kort sejlads, kun et par sømil, men på sin egen måde en lille oplevelse. Vänern viste sig fra sin stille side denne morgen. Det grå lys lagde sig blødt over vandet, og en let finregn fulgte os det meste af vejen. Mellem Läckö og Spiken er vandet åbent, men alligevel præget af den særprægede skærgårdsstemning – lave øer, runde klipper og smalle løb, der giver sejladsen karakter.
Klokken syv slap vi fortøjningerne og lod Fru BIBI glide afsted. Efter en rolig halv times sejlads kunne vi lægge til i Spiken, hvor havnen allerede føltes beskyttet og tryg. Og denne gang var der ingen hast – blot tid til at nyde en velfortjent kop kaj-kaffe, mens regnen stille trommede på dækket.
