Vejrudsigten varslede vind fra nord og nordøst i løbet af dagen, senere drejende mod syd og sydøst med tiltagende styrke. Det blev signalet til, at vi skulle videre. Valget faldt på Danmark – nærmere bestemt Rønnerhavnen lige nord for Frederikshavn, en tur på omkring 50 sømil.
Lidt før klokken syv kastede vi fortøjningerne i Göteborg og satte kurs mod vest. De første timer førte os gennem den svenske vestskærgård. Her var landskabet præget af lave klipper og små grønne pletter hist og her – mere barsk og nøgent end den frodige østskærgård, vi tidligere havde oplevet.
Da vi kom ud på Kattegat, mødte vi en del gammel sø, men vinden var svag. Sejlene stod dog lige akkurat, så vi fortsatte med både sejl og motor. Det blev en rolig etape, indtil vi nærmede os den jyske østkyst. Her friskede vinden op, og motoren kunne slukkes. Fru Bibi gled stille frem med vinden agten for tværs resten af vejen mod Danmark.
Klokken kvart i fire gled vi ind gennem indsejlingen til Rønnerhavnen – og ankomsten blev noget ganske særligt. For år tilbage havde vi haft denne havn som vores hjemhavn, og straks da vi kom ind, stod gamle sejlerkammerater klar på kajen for at tage imod os. De bød varmt velkommen og pegede os hen til en god plads for Fru Bibi.
Efter fortøjningen blev det til en velfortjent kaj-bajer, før vi gik en tur op i havnen for at se, hvordan stedet havde udviklet sig. Meget var som før, men der var dog kommet en ny kran til bådløft og andet arbejde. Resten af dagen forsvandt i snakken og gensynet med gamle venner – en virkelig dejlig og hjertelig velkomst.
