Vi stod op til en smuk og stille morgen. Der lå et let slør af dis hen over vandet, og gennem det kunne vi ane Ebeltoft og en enkelt anden båd, der også lå for anker. Solen arbejdede sig langsomt igennem disen, og det hele fik et blødt, næsten dæmpet lys. Vi gav os god tid, nød roen og morgenmaden og lod dagen komme i gang i sit eget tempo.
Ved halv ti lettede vi anker. Kæden kom op med lidt mudder og sand, som vi skyllede af, inden vi satte kursen mod Aarhus.
Langs kysten fra Ebeltoft og ned mod Sletterhage Fyr sejlede vi tæt forbi det karakteristiske Djursland. Kysten skifter mellem lave strækninger og mere markante skrænter, og der er en særlig ro over landskabet her – åbent, enkelt og med god plads til både hav og himmel. Vi kunne ikke lade være med at sidde og kigge ind mod land og bare følge linjerne i kysten, mens vi gled sydpå.
Da vi kom ud for Sletterhage Fyr, ændrede stemningen sig brat. Tågen trak sig sammen omkring os, som om nogen lukkede en dør. Sigten forsvandt hurtigt, og vi måtte benytte tågehornet. Heldigvis er det elektrisk, så det passede sig selv, mens vi holdt kurs og øje med instrumenterne. Vi nikkede til hinanden – det var godt, vi har radar på Fru Bibi. Den gav os ro i maven og overblik, selvom verden udenfor var blevet helt hvid.
Strækningen fra Sletterhage og næsten hele vejen ind mod Aarhus foregik som i en boble. Lydene blev dæmpede, og det føltes lidt, som om vi var alene på havet. Vi holdt godt udkig og fulgte vores spor, mens tågen lå tæt omkring os.
Lidt over 13 begyndte det hele at lette igen, og Aarhus dukkede frem foran os. Vi fandt ind til bådelaget Krogen, hvor der heldigvis var en fin plads til os. Fortøjningerne kom på, og vi kunne endelig slappe af.
Så var det tid til frokost – og en velfortjent kaj-bajer, mens vi lod oplevelserne fra dagens sejlads falde på plads.
