Sejltur med Fru Bibi – mod Westknollendam

Offentliggjort den 11. juni 2026 kl. 15.52

Nu er beslutningen taget. Vi sejler nordpå for at se mere af Tyskland.

 

Klokken kvart over otte forlod vi Watersportvereniging Aeolus og satte kurs mod Jachthaven ’t Swaentje i Westknollendam. Det var skønt at være på farten igen og ikke bare sidde og vente på det helt rigtige vejr til Nordsøen. I starten af turen skinnede solen fra en næsten skyfri himmel, og det gav humøret et ekstra løft. Senere trak skyerne sammen, og dagen blev mere grå, men heldigvis forblev det tørvejr hele vejen.

 

Vi snakkede også om vejrudsigten for Nordsøen. Selvom vi følger den flere gange om dagen, virker det næsten som om det gode vejr hele tiden flytter sig længere frem i tiden. Hver gang vi nærmer os de dage, der så lovende ud, ændrer prognoserne sig igen. Derfor føltes det ekstra godt at træffe beslutningen om at sejle nordpå og opleve mere af Tyskland i stedet for blot at vente. Vi kommer nok ud på Nordsøen på et tidspunkt, men lige nu virker det som om den gode vind ikke rigtig kommer nærmere.

 

Farvandet nordpå fra Aeolus fører gennem et travlt hollandsk industri- og kanalområde, hvor store erhvervsskibe, slæbebåde og fritidssejlere deler vandet. Langs bredderne skifter udsigten mellem havneanlæg, værfter, industri og mindre grønne områder, og der er hele tiden noget at kigge på.

 

Vi havde besluttet at sejle gennem Zijkanaal G for at opleve noget nyt af Holland. Da vi drejede ind i kanalen, ændrede omgivelserne sig gradvist. De store industriområder blev afløst af mere rolige omgivelser med mindre virksomheder, boliger og grønne strækninger langs bredden. Kanalen er smal flere steder, men der var god plads til trafikken, og det var en hyggelig afveksling fra de mere åbne farvande.

 

På vejen kom vi forbi vindmøllemuseet ved Zaanse Schans. De gamle hollandske vindmøller står som et levende stykke historie langs vandet. Flere af møllerne er flere hundrede år gamle og blev oprindeligt brugt til blandt andet savværker, oliepresning og maling af korn. Med deres karakteristiske grønne træbygninger og store roterende vinger er de et imponerende syn fra søsiden, og man kan godt forstå, hvorfor området er en af Hollands mest besøgte seværdigheder.

 

Den sidste del af turen mod Westknollendam gik gennem smalle kanaler og mindre vandveje omgivet af grønne bredder, små både og hyggelige bebyggelser. Det er et område, hvor tempoet virker lidt lavere, og hvor man får en fornemmelse af det hollandske hverdagsliv langs vandet.

 

Da vi kom til Jachthaven ’t Swaentje, fandt vi først et ledigt sted og skulle lige til at lægge til. Pludselig var der en på havnen, der piftede af os og vinkede os videre til en anden plads. Det viste sig, at gæstesejlere skulle fortøje et bestemt sted. Birthe havde ellers forsøgt at ringe til havnen på forhånd uden held, så det var godt, at der stod en venlig hjælper klar til at vise os på plads.

 

Lidt før halv tolv var vi fortøjet. Kalechen kom på, og så var det tid til frokost og en velfortjent kaj-bajer i cockpittet. Vi sad og snakkede om, hvor godt det føltes endelig at være kommet afsted igen. Nu glæder vi os til at komme på land og se, hvad Westknollendam har at byde på.