Efter nogle hyggelige dage i Westknollendam var det blevet tid til at sejle videre. Byen er et fredeligt lille sted omgivet af vandveje, grønne områder og de karakteristiske hollandske huse langs kanalerne. Her mærker man tydeligt, hvordan vandet stadig er en naturlig del af hverdagen. Under vores ophold lagde vi mærke til en hyggelig hollandsk tradition. Når en ung person har afsluttet sin skolegang og bestået sine eksamener, bliver en rygsæk hængt op i flagstangen sammen med det hollandske flag. Det er en festlig og synlig måde at fortælle naboer og forbipasserende, at der er en ny student i huset.
Vi havde besluttet at sejle til Schoorldam og lægge til ved passantenplaatsen lige ved broen. Lidt før klokken ti kastede vi fortøjningerne og satte kursen nordpå.
Turen førte os videre ad den hollandske stående maste rute, hvor sejlbåde med mast kan komme tværs gennem landet uden at skulle afrigge. Farvandet mellem Westknollendam og Schoorldam er præget af smalle kanaler, små landsbyer, grønne enge og marker, der strækker sig helt ned til vandkanten. Flere steder sejlede vi gennem områder, hvor køer og får gik og græssede tæt på kanalen, mens cyklister og gående fulgte os fra stierne langs bredden. Det er en særlig form for sejlads, hvor man kommer helt tæt på det hollandske hverdagsliv.
Undervejs sejlede vi også over Alkmaardermeer, som er en af de større søer i området nord for Amsterdam. Efter mange kilometer i smalle kanaler føltes det næsten som at komme ud på åbent vand igen. Søen er omgivet af grønne bredder, små havne og hyggelige landsbyer, og den er et populært område for både sejlere og andre vandsportsfolk. Selv om Alkmaardermeer ikke er stor sammenlignet med de danske fjorde, gav den lidt ekstra luft omkring os, inden ruten igen fortsatte ind i kanalerne.
Undervejs så vi flere af de karakteristiske nordhollandske gårde og huse langs kanalen. Særligt lagde vi mærke til de store tage, som næsten virkede til at fylde mere end selve huset. Flere af bygningerne havde de traditionelle stråtækte tage med flotte, buede former og mørke tagflader, som giver husene et særligt udtryk. Tagene går langt ned langs siderne og vidner om en gammel byggestil, hvor man skulle beskytte både mennesker, dyr og hø mod det barske vejr. Det er en byggeskik, man ikke ser mange steder længere, og vi nød synet af de velholdte huse, der lå spredt langs kanalen og gav turen et helt særligt hollandsk præg.
Vi skulle igennem en masse broer – hvor mange har vi ikke længere tal på. Det er en del af charmen ved den stående maste rute. Vi er for længst holdt op med at tælle, for der er altid en bro mere rundt om næste sving. Heldigvis fungerer systemet imponerende godt. Når brovagterne ser os nærme os, bliver trafikken standset, og broerne åbner for os, også selv om der er tæt trafik på vejene. Bilisterne må pænt vente, mens bådene passerer. Det var faktisk kun ved en jernbanebro, at vi måtte vente omkring ti minutter.
Vi startede dagens sejlads i gråvejr med lave skyer og en lidt trist himmel. Efterhånden som dagen gik, blev skyerne færre, og da vi nærmede os Schoorldam, brød solen igennem. Det gav straks landskabet et helt andet udtryk, og vi kunne ikke lade være med at smile lidt over, at vejret havde valgt at klare op netop som vi nærmede os dagens mål.
Klokken kvart i to var vi fremme ved Schoorldam. Vi fik Fru Bibi fortøjret ved passantenplaatsen lige ved broen og kunne endelig sætte os til rette i cockpittet. Så var det tid til frokost og en velfortjent kaj-bajer, mens solen skinnede over kanalen. Endnu en god dag på den hollandske stående maste rute var veloverstået, og vi nød roen ombord på Fru Bibi, mens livet langs kanalen stille gled forbi. ⚓🍺
