Efter nogle spændende dage fortøjret ved passantenplaatsen i Schoorldam, hvor vi blandt andet var ude at opleve Schoorlse Duinen, det bredeste og højeste klitområde i Nederlandene med skov, hede og store sandklitter. Vi tog en travetur ad en af de afmærkede ruter gennem området, og til sidst kom vi til en enorm sandklit, som vi gik ned ad og endte midt i byen. Det var en lidt speciel oplevelse at gå fra næsten ørkenlignende sandlandskab direkte ned til hyggelige gader og huse.
Schoorldam er en lille fredelig by omgivet af kanaler, marker og grønne områder. Her går tempoet lidt langsommere, og stedet er et godt udgangspunkt for både cykel- og vandreture i den smukke natur omkring Schoorl og klitterne ved Nordsøkysten.
I morges ved 6-tiden fortsatte vi nordpå ad den stående maste rute mod Den Helder for at komme igennem slusen til Vadehavet. Hele turen foregik i høj solskin under en næsten skyfri himmel. Vinden var meget beskeden, og vandet lå flere steder næsten spejlblankt. Det gav en rolig og behagelig sejlads, hvor landskabet kunne nydes i fulde drag.
Strækningen fra Schoorldam til Den Helder fører gennem det karakteristiske nordhollandske landskab med lange lige kanaler, broer og små byer. Undervejs passerede vi store landbrugsområder med marker fyldt af kartofler, sukkerroer, hvede og løg, som er blandt de vigtigste afgrøder i området. Flere steder kunne vi se de store åbne marker strække sig helt ud til horisonten.
Vi kom igennem en del broer, som alle åbnede straks vi kom, så der var stort set ingen ventetid. Da vi kom til slusen i Den Helder, skulle vi dog lige vente på et større skib, der blev sluset ind fra Vadehavet. Vi kom igennem sammen med en hollandsk sejlbåd.
Da vi kom ud på Vadehavet, satte vi kurs østpå mod Harlingen. Vi satte forsejlet og beholdt motoren i gang. Der var ikke så meget vind, men lidt ekstra fart gav sejlet alligevel. Vadehavet viste sig fra sin rolige side med lavt bølgende vand, store åbne vidder og den karakteristiske følelse af plads, som man kun oplever på de store tidevandsflader. Flere steder kunne vi se sandbanker og de lave kyster i det fjerne, mens solen glimtede i vandet.
Ved halv fire-tiden kom vi til slusen i Harlingen. Her kom vi igennem sammen med en bomtrawler, som vi fulgte lige bagefter gennem slusen. Efter slusen fortsatte vi til havnen H.W.S.V. Harlingen. Birthe havde ringet i forvejen, så der ventede os en plads ved ankomsten, og vi kunne uden problemer fortøje på den aftalte plads.
Mens vi senere sad i cockpittet med udsigt over havnen, faldt snakken på, hvorfor så mange vælger at sejle gennem IJsselmeer og Markermeer på vej til Amsterdam, når man også kan tage den stående maste rute fra Den Helder til Amsterdam. Ruten følger kanaler og mindre vandveje gennem det nordlige Holland, hvor man kommer tæt på hverdagslivet i de små byer og landsbyer. Man sejler forbi velholdte huse, gamle broer, grønne marker og hyggelige havne, som de fleste turister aldrig ser. Der findes mange gode og centralt beliggende passantenplaatsen undervejs, og tempoet er roligt og afslappet. Vi kunne ikke lade være med at tænke, at netop denne del af Holland har været en af de positive overraskelser på turen. Det er en virkelig flot og afvekslende rute, som varmt kan anbefales til andre sejlere med masten oppe.
Da fortøjningerne var på plads, satte vi os igen godt til rette i solen i cockpittet og nød en dejlig kold kaj-bajer. Efter næsten ti timers sejlads var det en perfekt afslutning på endnu en flot dag på vandet. 🍻⛵️
