Efter vi ankom til Delfzijl blev det tid til det månedlige eftersyn af Fru Bibi. Vi ser altid til motoren efter hver sejlads, men omkring den første i hver måned laver vi et mere grundigt eftersyn. Vi har en tjekliste, som vi slavisk gennemgår, så vi er sikre på, at alt er, som det skal være.
Denne gang opdagede vi, at der stod vand under motoren. Det første, vi gjorde, var at finde ud af, om det var saltvand. Det var det ikke, så vores første tanke var, at det måske var drikkevand – måske lidt overløb fra overtryksventilen på vandvarmeren.
For en sikkerheds skyld startede vi motoren. Kort efter kunne vi se, at der dryppede vand fra søvandspumpen. Så gik det op for os, at vi jo havde sejlet i de hollandske kanaler med ferskvand, og derfor kunne vi ikke smage os frem til, om vandet kom fra motorens kølesystem.
På vores Volvo Penta D1-30 med 130S sejldrev køles motoren af et lukket ferskvandssystem, som bliver afkølet i en varmeveksler. Søvandspumpen suger vand ind gennem sejldrevet, leder det gennem varmeveksleren og sender det derefter ud sammen med udstødningsgasserne. Derfor er søvandspumpen en vigtig del af motorens køling.
Efter lidt fejlsøgning fandt vi frem til, at en simmerring i søvandspumpen var blevet utæt. Heldigvis fandt vi fejlen, inden den udviklede sig til noget større, men det betyder også, at vi nu må væbne os med tålmodighed. En ny simmerring er bestilt fra Danmark, og indtil den dukker op, bliver vi liggende i Delfzijl.
Det er aldrig sjovt med motorproblemer, men netop derfor bruger vi tid på de faste eftersyn. De tager ikke lang tid, men de kan være med til at opdage små fejl, før de bliver til store og dyre problemer. Denne gang viste det sig heldigvis at være tid, der var godt givet ud.
