Tidevandshavne eller transit-havne giver en særlig følelse for sejlere. Næsten alle er på vej et sted hen. Nogle venter på, at vinden skal blive rigtig, andre venter på, at både vind og tidevand passer sammen, og nogle vil gerne sejle ved højvande på grund af dybden og tidevandsstrømmen. Vi har efterhånden været i flere af den slags havne, og Cuxhaven er bestemt en af dem.
Vi havde kurs mod Brunsbüttel og slusen til Kielerkanalen. Vi sejlede afsted ved halv ti-tiden, hvor der var lavvande, så vi kunne følge den strøm, der opstår, når vandet igen begynder at stige. Her handler sejlads ikke kun om vejret. Hjemme i Danmark sejler de fleste, når vejret er godt, men her sejler alle, når tidevandet er rigtigt. Derfor var der mange både, som skulle samme vej som os.
Vi havde planlagt afgangen, så tidevandsstrømmen arbejdede med os. Det gav os mellem 2 og 3 knobs medstrøm det meste af turen, og det gjorde sejladsen både behagelig og effektiv. Den eneste udfordring var de omkring 2,5 knobs tværgående strøm ved indsejlingen til slusen, som også kunne mærkes, mens vi ventede på at komme ind. Her skulle der holdes godt øje med både strømmen og de mange både omkring os.
Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel under hele turen, og det gjorde sejladsen på Elben til en rigtig flot oplevelse. Elben er en imponerende vandvej med en tæt trafik af enorme containerskibe, tankskibe, fragtskibe, slæbebåde og færger. Samtidig deler de store erhvervsskibe farvandet med lystsejlere som os. Det giver en helt særlig stemning, hvor man både føler sig lille blandt de store skibe og samtidig er en del af det liv, der konstant bevæger sig på floden.
Ved et-tiden nåede vi frem til slusen og sejlede hen i venteområdet sammen med mange andre både. Brunsbüttel er indgangen til Kielerkanalen, verdens travleste kunstige skibskanal, og sluseanlægget er enormt. Her bliver de store fragtskibe og de mange lystbåde fordelt mellem flere slusekamre, så trafikken kan afvikles så effektivt som muligt. Alligevel må lystbådene ofte vente, indtil der bliver plads mellem erhvervsskibene.
Vi ventede omkring 45 minutter, før der blev åbnet for lystbådene. Da portene endelig gik op, blev vi lukket ind ved siden af en pram sammen med mange andre. Vi lå tre lystbåde uden på hinanden. Her var mere pakket end på Læsø en sommerdag i højsæsonen.
Da sluseporten åbnede mod Kielerkanalen, sejlede vi videre ind i Brunsbüttel Lystbådehavn, hvor vi hurtigt fandt en god plads. Fortøjningerne kom på plads, motoren blev stoppet, og så var det tid til frokost og en velfortjent kaj-bajer. Det var en god afslutning på endnu en vellykket etape, hvor tidevandet havde været vores bedste medspiller.
