Kolding Lystbådehavn Syd er en dejlig havn, som vi bestemt gerne besøger igen. I øjeblikket er havnen ved at blive renoveret, men det ændrer ikke på, at vi havde nogle rigtig gode dage der. Havnemesteren er meget imødekommende over for gæstesejlere, og vi fik også snakket med flere sejlere, som har havnen som hjemhavn. Det var nogle hyggelige snakke, og endnu en gang blev vi mindet om, hvor meget de små møder med andre sejlere betyder undervejs.
Nu er vi kommet til den tid på året, hvor mange sejlere vender hjem fra sommerferien og skal tilbage på arbejde. Det betyder også, at de grønne pladser i havnene pludselig kan skifte til rødt, når de faste sejlere er på vej hjem til deres egne pladser. Vi måtte flytte Fru Bibi en enkelt gang af den årsag.
Her til morgen klokken seks opdagede vi, at den plads, vi lå på, var blevet sat til rød i løbet af natten. Der stod ellers skrevet med tusch på skiltet, at pladsen var ledig til i morgen. Det var derfor meget passende, at vi allerede havde planlagt at sejle videre i dag.
Vejrudsigten lovede nemlig tiltagende vind i løbet af eftermiddagen, og da ville vi gerne være i havn.
Lidt over klokken seks slap vi fortøjningerne og sejlede ud af Kolding Lystbådehavn. Morgenen var lidt diset, og der var næsten ingen vind. Da vi kom ud af havnen, satte vi storsejlet, men beholdt motoren i gang.
Turen gik først ud gennem Kolding Fjord. Fra havnen fulgte vi fjorden mod øst, mens landskabet langsomt gled forbi på begge sider. Det var en stille morgen på vandet, og med disen over fjorden var der ikke meget, der tydede på den vind, som vejrudsigten havde lovet senere på dagen.
Ude ved mundingen af Kolding Fjord fortsatte vi ud i Lillebælt og satte også forsejlet. Der var stadig ikke vind nok til at klare os for sejl alene, så motoren fik lov at hjælpe til.
I Lillebælt ændrede farvandet karakter. Her blev der mere åbent omkring os, og vi satte kursen nordpå gennem bæltet. Undervejs fik vi selskab af mange marsvin. Det er altid dejligt at se dem, når de pludselig bryder vandoverfladen – nogle gange helt tæt på Fru Bibi. Man kan næsten ikke lade være med at holde ekstra øje med vandet for at se, hvor de dukker op næste gang.
Efterhånden som vi kom længere nordpå i Lillebælt, begyndte vinden at tage til, men endnu ikke nok til, at vi ville standse motoren.
Ved indsejlingen til Vejle Fjord drejede vi mod vest og satte kursen ind gennem den lange fjord. Her skinnede solen, og vinden var nu blevet så god, at vi endelig kunne standse motoren.
Så blev der ro ombord.
I lang tid sejlede Fru Bibi kun for sejl ind gennem Vejle Fjord. Fjorden snævrer langsomt ind på vej mod Vejle, med grønne og flere steder høje kyster omkring os. Det er et flot farvand at sejle igennem, og med solen fremme og motoren slukket kunne vi rigtig nyde den sidste del af dagens sejlads.
Midt inde i fjorden tog vinden yderligere til. Nu var der efterhånden kommet så meget vind, at vi måtte rebe sejlene. Vejrudsigten havde altså ramt ganske godt.
Lidt før Vejle Lystbådehavn tog vi sejlene ned og startede motoren igen. Da vi nåede havnen, blæste det omkring 10–13 m/s.
Det er altid lidt mere besværligt at lægge en båd til i så meget vind, og Fru Bibi er bestemt ingen undtagelse. Vi fandt heldigvis en god plads og fik hende sikkert fortøjret.
Klokken var lidt over tolv, og efter en tidlig start, marsvin i Lillebælt, sol og god sejlads ind gennem Vejle Fjord var der kun én rigtig ting tilbage på programmet:
En dejlig frokost – og selvfølgelig en kold kaj-bajer.
