Enkhuizen er en meget hyggelig by med gamle huse, små kanaler og masser af liv omkring havnen. I går tog vi løbeskoene på og løb en tur rundt i byen. Det var en god måde at opleve byen på, og vejret var perfekt til en løbetur.

I Harlingen skete der en hel masse i pinsen. I går var det anden pinsedag, og vi så en stor flok motorcykler og knallerter gennem byen. Det var Elfstedentocht for motorcykler med omkring 3500 deltagere rundt i Friesland, og det var spændende at følge med i alt livet på gaderne.

Leeuwarden er en lidt speciel havn. Man ligger langs kanalen, og kajen er nærmest en stor græsplæne, der strækker sig 15-25 meter ind fra vandet og fortsætter op til en park. Det føles næsten som at ligge fortøjret i en park. Om aftenen var der mange unge mennesker på græsset. De festede, drak nogle øl og røg en del pot – det er jo lovligt i Holland – men selv om der var mange mennesker, var der næsten ingen støj. Stemningen var stille og rolig, og næste morgen kunne man faktisk ikke se, at de havde været der, for der var ryddet helt pænt op igen. Det var egentlig meget imponerende.

Vi havde oprindeligt planlagt at sejle hele den stående maste-rute fra Delfzijl til Lemmer på vej mod Amsterdam. Men undervejs fandt vi ud af, at broen i Uitwellingerga er spærret, og det ændrede planerne lidt for os ombord på Fru Bibi.

Dokkum var lidt anderledes end de havne, vi ellers har været i. Vi lå fortøjret direkte i en kanal midt inde i byen med huse, caféer og små broer lige omkring os. Dokkum er en hyggelig by med gamle huse, kanaler og en god stemning, et rigtig godt sted at ligge et par dage.

Turen i dag blev en kort en af slagsen. Vi sejlede fra passantenplaatsen lidt over klokken ni og satte kurs mod Dokkum, som vi nåede godt en times tid senere. Vejret var dejligt stille, næsten ingen vind, og solen tittede ind imellem frem gennem skyerne og gav kanalen et blødt lys.

Det er noget helt specielt at vågne op efter en nat fortøjret ved en passantenplaatsen langs en hollandsk kanal. Der var helt stille omkring os, kun lidt fuglesang og lyden af enkelte både der gled forbi i morgengråvejret. Vi gav os god tid til morgenmad og morgenkaffe, mens vi stille planlagde dagens etape. Planen var at sejle mod Dokkum og finde en ny passantenplaatsen lidt før byen, hvor vi kunne overnatte.

Efter nogle dage i Groningen, hvor den stod på sightseeing og afslapning, var det tid til at sejle videre på maste-ruten. Groningen er en hyggelig by med mange kanaler, gamle bygninger og masser af liv langs vandet.

Lidt før klokken otte kaldte Finn Farmsum Lock op på vhf-radioen. Det er den første sluse på den stående masterute gennem Holland og Belgien. Finn fortalte, at vi sejlede fra Zeilvereniging Neptunus i Delfzijl, og at vi var tre både, der gerne ville igennem. Aftenen før havde vi aftalt med besætningerne på en svensk og en norsk båd, at vi skulle følges, og at Finn skulle kalde slusen op.

Vi stod op klokken fire og drak en kop kaffe, for Fru Bibi og vi selv skulle være klar til afgang ved højvande klokken fem. Vi havde skrevet sammen med havnemesteren på Norderney, som fortalte, at der var omkring en meter mudder i havnen. Det betød dog ikke så meget, så længe man ankom og sejlede ud ved højvande.

Klokken var lidt over fem, da vi forlod Cuxhaven og satte kurs mod Yachthafen Norderney. Vi sejlede ved næsten højvande, så der var meget lidt strøm, da vi kom ud i Elben, og vi satte sejl med det samme. Morgenlyset lå stille over vandet, og det føltes som en af de morgener, hvor alting bare gled roligt i gang.

Efter en lidt urolig nat i Brunsbüttel vågnede vi flere gange ved lyden af store skibe, der blev lukket gennem slusen ud til Elben. Fru Bibi lå fortøjet et par hundrede meter fra slusen, så vi fandt hurtigt ud af, hvor meget et containerskib eller en olietanker egentlig larmer, når de langsomt bliver manøvreret ind i slusen. Der var motorstøj, hornsignaler og vand, der skyllede rundt mellem slusevæggene det meste af natten.