Da vi sejlede gennem Kielerkanalen i starten af maj, fik vi et godt tip af en sejler, som vi faldt i snak med, da vi blev sluset ind i kanalen. Han fortalte om en lille overnatningsplads i Gieselaukanalen, lige før den første sluse. Dengang sprang vi den over, men vi blev enige om, at den måtte vi besøge senere på året.

Tidevandshavne eller transit-havne giver en særlig følelse for sejlere. Næsten alle er på vej et sted hen. Nogle venter på, at vinden skal blive rigtig, andre venter på, at både vind og tidevand passer sammen, og nogle vil gerne sejle ved højvande på grund af dybden og tidevandsstrømmen. Vi har efterhånden været i flere af den slags havne, og Cuxhaven er bestemt en af dem.

“Den er tæt!” råbte Birthe i forgårs og viste en tommel op. Den nye simmering var kommet med pakkeposten, og det tog heldigvis ikke lang tid at skifte den. Nu var Fru Bibi klar igen.

Efter vi ankom til Delfzijl blev det tid til det månedlige eftersyn af Fru Bibi. Vi ser altid til motoren efter hver sejlads, men omkring den første i hver måned laver vi et mere grundigt eftersyn. Vi har en tjekliste, som vi slavisk gennemgår, så vi er sikre på, at alt er, som det skal være.

I går fandt vi ud af, at broer i Holland ikke altid gør, som de skal. Vi havde allerede ligget flere dage i Groningen, fordi Driebondsbrug var gået i stykker. Hver morgen var det blevet en fast rutine at spørge Christa Beuker, havnemesteren i Jachthaven Oosterhaven, om der var nyt. Svaret havde indtil nu været det samme – der var desværre ingen nyheder.

Efter flere dage med hedebølge og temperaturer helt op til 37 grader, var der næsten ikke noget mere befriende end en ordentlig omgang tordenvejr.

Dagen i går var meget varm og samtidig meget speciel og livsbekræftende. Vi gik en tur op i Garnwerd, hvor vi egentlig havde aftalt, at vi ville se den gamle kirke. Det kunne vi så ikke, fordi kirken var lukket, og vi vidste ikke hvorfor. Vi gik derfor tilbage til Fru Bibi for at søge skygge. Vi havde sat tæpper og alt det, vi kunne finde, op for at skabe lidt læ, mens temperaturen i løbet af dagen rundede 36 grader i skyggen.

I går eftermiddag havde vi kontakt med havnemesteren i Jachthaven Oosterhaven i Groningen. Hun er virkelig en havnemester, der ved hvad hun taler om. Vi havde egentlig talt om at sejle til Groningen i dag, men hun forklarede, at det ikke var nogen god idé. En sluse på ruten er under vedligeholdelse og åbner først klokken 17.30, og når man så er kommet igennem slusen, er broerne i Groningen allerede lukket.

I går havde vi besøg ombord af et par danske sejlere. Det er nu altid hyggeligt, når man møder nogen fra sit eget hjemland. Snakken gik hurtigt om løst og fast, og selvfølgelig kom sejladsen til at fylde en stor del af samtalen.

Passantenplaatsen lå helt fantastisk, kun et par kilometer fra Dokkum og lige ved siden af Mini Camping and Tea Garden Aldsyl. Det er en lille hyggelig campingplads med tehave, grønne omgivelser og en rolig atmosfære, der passer perfekt til en stille aften ved vandet.

Vi havde en stille eftermiddag og aften på denne passantenplaatsen. Vi var ikke alene, der lå et par hollandske både, og vi fik en snak med sejleren på den ene. Han var 80 år gammel, sejlede alene og mente, at dette nok blev hans sidste sæson som sejler. Det satte lidt tanker i gang om, hvor mange oplevelser et langt liv på vandet kan rumme.

Dagen i går i Harlingen blev en spændende dag. Vi startede med at få vasket tøj. Birthe havde aftalt med havnemesteren, at vi kunne få vaskemaskinen fra morgenstunden. Det var godt, at vi kom tidligt i gang, for i løbet af dagen steg temperaturen til hele 32 grader. Vi nåede at blive færdige, inden det blev alt for varmt.