Efter et par fantastiske dage i Solbergsudde hamn ved Västervik, hvor vejret viste sig fra sin allerbedste side med strålende sol og 25 graders varme, besluttede vi at sætte kursen videre mod Stegeborgs hamn. Denne lille havn ligger idyllisk placeret i Östergötlands län, lige ved indsejlingen til Slätbaken.

Efter et par dage med kraftig blæst og regn, så vejret endelig ud til at være med os igen. Vi sejlede ud fra Oskarshamn ved sekstiden om morgenen i fint, let blæsevejr. Men ude i Kalmarsund tog vinden hurtigt til, og bølgerne blev stejle og krappe. Motoren måtte klare det hele, bølgerne gjorde at vi tabte fart – Fru Bibi gik langsomt men sikkert fremad.

Vi forlod Kalmar ved 6-tiden om morgenen. Der er noget ganske særligt ved at sejle ud af en havn, mens byen stadig sover – alt er stille, og vi havde havet for os selv. Solen stod højt på en skyfri himmel.

Vi havde i lang tid glædet os til at opleve den berømte Karlskrona skærgård — et sted, som mange har fortalt os skulle være helt utroligt smukt. Allerede fra morgenstunden tegnede det til at blive en magisk dag: vi forlod Karlskrona havn klokken seks, mens solen langsomt stod op og farvede himlen i bløde, varme nuancer.

Vi sejlede ud fra Hällevik havn lidt over klokken 6 om morgenen med kurs mod Karlskrona, som ligger på Sveriges sydøstkyst ud til Østersøen. Byen er kendt for sin unikke beliggenhed midt i en stor skærgård med talrige små øer og holme.

Vi lagde ud fra Simrishamns havn, en hyggelig og velholdt havn, som bød på en lille, charmerende overraskelse: vilde gæs, der spankulerede frit rundt både på området og ude på broerne. Det havde vi ikke set før! Heldigvis havde havnen sørget for god service — en mand gik hver dag rundt og vaskede broerne fri for gåselort. Finn stødte på ham allerede om formiddagen den første dag, og det blev et lille lokalt indslag, vi morede os over.

Vi forlod Trelleborg, Gislövs, ved sekstiden om morgenen for at sætte kursen langs sydkysten af Skåne. Vejrudsigten havde lovet svag vind fra syd, men i stedet mødte vi en let brise fra øst. Vi satte storsejlet og lod Fru Bibi glide frem for både sejl og motor.

Vi havde sat vækkeuret til meget tidligt – klokken fem ringede det, for nu skulle vi til Sverige. Margretheholmsbroen var kun åben til klokken syv, og vi skulle også nå at tanke diesel først. Det var en smuk og næsten vindstille morgen, og mens vi sejlede ud på Øresund, fik vi øje på en hel række lastbiler. De stod næsten som en kolonne og ventede på, at Margretheholmsbroen skulle lukke, så de kunne komme videre med jord, der graves ud i forbindelse med tunnelbyggeriet.

Efter nogle hyggelige dage i Svanemøllen Havn besluttede vi os for at udforske lidt mere af København fra søsiden. Vejrudsigten lovede mere vind senere på dagen, så vi lagde tidligt fra kaj og satte kursen mod Margretheholms Havn og S/K Lynetten.

Vi havde planlagt at sejle til Svanemøllen Havn i København med et klart formål – at få afsluttet reparationen af vores ekkolod. Samtidig tænkte vi, det ville være oplagt at blive i hovedstaden en uges tid og nyde både byen og livet i havnen.

Vi sejlede til Rungsted for at hente en reservedel til vores ekkolod – der lå en marinebutik i havnen, som havde det, vi manglede. Vinden var perfekt, så vi kunne tage hele turen for sejl, og det gjorde det til en rigtig fin oplevelse på Øresund.

Vi havde egentlig planlagt at lægge fra kaj ved Anholt omkring middagstid, men allerede klokken ni havde vinden lagt sig så meget, at vi besluttede at drage afsted tidligere. Allerede mens vi gled ud af havnen, blev sejlene sat – vinden var god, men søen var grov. Bølgerne rullede tungt, og båden dansede rytmisk over havet.

Endelig kom dagen, vi havde ventet på. Vi stod spændte på kajen med blikket rettet mod færgen. Og dér – i det fjerne – kunne vi pludselig se dem. Familien! Vi vinkede, de vinkede tilbage. Det var et rørende gensyn. Krammene var lange og varme, og vi kneb en lille tåre. Det var længe siden sidst.

Klokken var kun 5, da vækkeuret ringede og startede vores dag. Vi stod op, fik hurtigt en kop kaffe og begyndte at gøre klar til afgang. Himlen var klar, solen skinnede, og havet lå roligt med dønninger fra vinden i går – det tegnede til at blive en fantastisk dag til søs.

Efter nogle dage i Frederiksværk med en vaskemaskine, der havde meldt sig ud af tjenesten, og en vasketøjskurv der truede med at vælte, blev vi enige om at sejle videre. Vi ledte efter en havn, hvor vi kunne få vasket tøj – og gerne en, der samtidig bragte os lidt tættere på Anholt. Valget faldt på Hundested.

Dagen begyndte stille og roligt med morgenmad og en velfortjent kop kaffe – præcis som det skal være. Med energien på plads spændte vi løbeskoene og tog en frisk tur rundt i Veddelev og det omkringliggende landskab. Luften var klar, det var en smuk tur – en god start.

Vi kastede los lidt over klokken 9 fra Frederikssund med kurs mod Veddelev, en hyggelig havn beliggende tæt ved Roskilde. Sejlturen foregik stille og roligt – kun for motor – og vejret viste sig fra sin bedste side. Hele turen var en imponerende naturoplevelse, hvor fjorden åbnede sig med smukke kyststrækninger, spejlblankt vand og masser af fugleliv. Det var en påmindelse om, hvor fredfyldt og varieret den danske natur kan være.

Det var en rolig aften ombord på Fru Bibi. Vi sad og hyggede os og nød den fredelige stemning i havnen.

Som mange sikkert har hørt, har Birthe valgt at tage hul på et helt nyt kapitel i livet: hun er stoppet i marinebutikken for at blive sejler på fuld tid – sammen med Finn. Et modigt og inspirerende skridt, som hun havde tænkt meget over, før det blev en realitet. Her deler hun nogle af sine overvejelser og erfaringer med livet som moderne nomade i egen båd.

Efter en rolig morgen og et par kopper kaffe blev vi enige om, at det var tid til at sejle længere ind i Isefjorden. Kursen blev sat mod Frederikssund – en kort, men smuk tur på omkring 10 sømil. 

Dagen begyndte tidligt, da vækkeuret ringede klokken 6. Vi stod op og bryggede en kop kaffe, mens vi kastede et blik på vejrudsigten. Vinden så stadig en smule frisk ud, så vi besluttede os for at tage en ekstra kop og give den lidt tid til at lægge sig. Lidt før klokken otte vurderede vi, at forholdene var blevet gunstige, og vi gjorde klar til afgang. Fortøjningerne blev kastet, sejlene sat, og vi lagde kursen mod vest – med både sejl og motor.

Vi stod op ved sekstiden. Det var næsten vindstille, og der kom lidt regn. Vi startede dagen med en kop kaffe, tog sejltøjet og gummistøvlerne på og gjorde klar til at sejle mod Sejerø.

Det var én af de morgener, hvor friheden ved livet som sejlende seniorer mærkes allermest. Vejrudsigten lovede regn de kommende dage, så vi besluttede at gribe dagen – og sejle videre mod nye oplevelser. Kursen blev sat mod Kalundborg, og allerede ved 7-tiden slap vi fortøjningerne i Karrebæksminde og stævnede ud.

Efter en god dage i Kragenæs og en vejrudsigt, der varslede tiltagende vind – op mod 10-15 m/s i pustene – besluttede vi, at det var tid til at komme videre. Valget faldt på Karrebæksminde, et hyggeligt sted vi sidst besøgte for omkring 14 år siden. Allerede kl. 7 om morgenen satte vi kurs mod Karrebæksminde.

Det var blevet tid til at fortsætte vores sommertogt, og dagens plan lød på at sejle fra Nykøbing Falster til Guldborg – med sigte på Kragenæs dagen efter. Vi forlod Nykøbing klokken 10 og satte kursen nordpå gennem det smalle og hyggelige Guldborgsund. Vinden stod lige imod, så motoren måtte trække læsset. Som altid gav vi et langt trut i hornet denne gang som minde om Birthes far – en fast tradition, han satte stor pris på, og som vi vil holde i hævd, selvom han ikke er her mere.

Turen begyndte tidligt fra Skælskør – vi stævnede ud omkring klokken syv med kurs mod Nykøbing Falster. Vejrudsigten havde lovet 4-8 m/s fra øst, og med vores rute mod syd/sydøst havde vi håbet på en god sidevind, perfekt til en dejlig sejlads. Men som det så ofte går, havde vinden sine egne planer.

Turen til Skælskør var kort, men mindeværdig. Vi forlod Nyborg omkring klokken ni om morgenen og satte kurs mod Sjælland over Storebælt. På vejen skulle vi krydse Rute-T – den travle skibsrute, som lystfartøjer kun må krydse, men ikke sejle i. Heldigvis var der ikke et eneste skib at se, hvilket var usædvanligt for den normalt tætpakkede rute.

Vejrmeldingen lovede god vind til en sejltur mod Nyborg, så vi kastede fortøjningerne allerede ved syvtiden. Sejlene blev sat, motoren slukket, og straks tog vinden fat i båden. Sejladsen gik let og livlig med den friske vind fra vest, og snart dukkede den majestætiske Storebæltsbro op i horisonten. Vi sejlede gennem lavbroen og blev som ventet mødt af kastevinde på den anden side – vinden skiftede pludseligt retning og styrke, som den ofte gør dér. Men vi holdt kursen og fortsatte roligt mod havnen.

Vi vågnede op til en smuk, klar morgen i Grenå. Solen skinnede allerede ved 8-tiden, da vi forlod havnen og satte kurs mod Samsø. Sejlene blev sat, og motoren hjalp os stille frem over det blanke vand. Det var en fantastisk tur i høj sol, men den friske forårsluft krævede tre lag tøj for at holde varmen. Finn var godt pakket ind i skiunderbukser, lange bukser og sejler-overtræksbukser, og overkroppen var dækket af lag på lag – fra undertrøje og skjorte til sømandstrøje i uld og varm sejlerjakke. Solcremen i ansigtet mindede os dog om, at det alligevel var forår.

Vores sejlads fra Hals til Grenå blev en rejse, vi sent vil glemme – ikke kun på grund af naturens kræfter, men især på grund af de følelser, der fulgte os hele vejen.

Vores sommertogt begyndte med en hyggelig tur til Hals, og denne gang havde vi fornøjelsen af at have Finns søster Birgitte med ombord. Vi forlod Aalborg og gik gennem Limfjordsbroen klokken 13. Vinden var perfekt til sejlads, så vi satte straks sejl og slukkede motoren – hele turen blev tilbagelagt udelukkende for sejl.

Vi havde fornøjelsen af at låne vores barnebarn Oliver fra i går middag til i dag, og han var derfor med, da vi sejlede hjem til Aalborg. Klokken 9 forlod vi Nibe Havn og satte sejl, så snart vi var ude af den gravede rende. Vinden var god, og efter en dejlig sejlads på omkring tre timer ankom vi til Aalborg.

Vi forlod Fur lidt før klokken 8:30 i stille og koldt vejr. Himlen var grå, og temperaturen lav, men vi satte storsejlet, fordi vejrudsigten lovede mere vind senere på dagen. I begyndelsen gled vi stille frem, og efter en lille times tid friskede vinden op, så sejlene begyndte at hjælpe os med farten.

Det har længe været et stort ønske at besøge Fur igen, og endelig blev det tid! Vi sejlede fra Nykøbing Mors kl. 8.30 og ankom til Fur kl. 9.45. Undervejs mødte vi en del bundgarn, hvilket tvang os til at ændre kurs flere gange – vi ville jo nødig få garn i propellen. Trods det, og en lidt for vindstille dag, blev det en fantastisk smuk sejltur i solskin.

Vi kastede fortøjningerne lidt før kl. 7 og satte kursen mod Nykøbing Mors via ruten syd om øen. Morgenen var stille og diset, men utrolig smuk – næsten spejlblankt vand og en ro, der kun forstyrres af Fru Bibi’s motors stille summen.

Vi blev spurgt af en venlig sejler, om vi sejlede i morgen – det viste sig, at det var ham, der havde den plads, vi lå på. Hans båd var nu søsat, og vi kunne berolige ham med, at vi havde planer om at tage afsted næste dag. Kl. 9:45 satte vi kursen mod Thisted, heldigvis godt klædt på, for det var en kold dag på fjorden.

Efter en rolig morgen besluttede vi os for at sejle videre mod Løgstør – en hyggelig handelsby, som vi begge holder meget af. Den byder på gode butikker og en dejlig atmosfære. Efter gårsdagens kolde sejlads vidste vi, at flere lag tøj var nødvendigt.

Årets første sejltur gik mod Nibe – en tur på cirka 13 sømil. Vi vinkede farvel til vores gode naboer i havnen, fyldte tanken op med diesel og satte kursen ud. Vejret var dejligt fra start, og vi nøjedes med at tage en tyk trøje på – men det skulle hurtigt vise sig at være lidt for optimistisk. Vinden tog til, og vejret blev både koldere og vådere, så vi måtte en tur i sejlergarderoben efter mere passende tøj.

Efter 17 år i bådbranchen har Birthe valgt at sige farvel. Det er en beslutning, der er modnet over tid – og efter et nærmere kig på dåbsattesten, blev hun enig med sig selv om, at nu var det tid til at stoppe.

Et kapitel lukkes – og et nyt, eventyrligt åbnes. Lejligheden er solgt, møblerne sendt til opmagasinering, og vi er flyttet ombord på Fru Bibi.

Hen over vinteren og foråret har Finn haft travlt med at vedligeholde og opgradere Fru Bibi. Blandt andet blev en dørkplade på toilettet udskiftet, og han har monteret motorer på lågerne ned til kistebænken i forkahytten – de var efterhånden blevet lidt tunge at håndtere, måske både på grund af lågerne og os selv, som jo heller ikke bliver yngre.